Lysfest på Frederiksø 2019
Lysfest på Frederiksø 2019
Alt kunne finde sted til lysfesten på Frederiksø i år! En kæmpe hvalfisk kom svømmende ned fra byen, der var klove-ild-dans, og der vare fuld fart på skatebanerne. Magien kom af den lokale involvering og opbakning. Lysfesten var arrangeret af lokale foreninger, havnens aktører, lejerne på Frederiksø og mange andre i samarbejde med Svendborg Kommune.
Lysende skulpturer lavet af elever på Svendborg Gymnasium. Fotograf: Tenzin Olivia Gustenhoff.
Lysfesten inviterede til et samsurium af spraglede, spændende og hyggelige aktiviteter for børn, unge og gamle. Der var et væld af forskellige aktiviteter, fra Kakaosalon i Bogholderiet, til Naturamas dissekering af en sæl. Der blev fortalt historier af Fortælleværkstedet og mange lavede lanterner, fik selvlysende ansigtsmaling eller kreerede lyskæder. Unge lærte at skate af Svendborg Skateforening på skatebanerne, nogle dansede Hip Hop med TGI, og festede med DJs og dygtige skatere hos Aabjørns Skateboard Laboratorie & DOK57 - Musik Snedkeriet.
'Per Noctem' af Baggårdteatret. Fotograf: Tenzin Olivia Gustenhoff.
Caroline S var fyldt til randen med, især, den ældre generation, der både sjungede med til Havfruernes sømandsviser og bød op til vals og folkedans med Svendborg Folkedansere. Gæster af alle aldre kunne mødes omkring ærøpandekager i Maritimt Kulturværksted og Æbleskiver hos både Kammerateriet og Danmarks Museum for Lystsejllads, samt alle de åbne værksteder på Frederiksø. Baggårdteateret lyssatte de rå rammer i Rundbuehallen med det store ’Per Noctem’ lys-, ild-, røg-, laser- og lydshow.
Sømandsbal på Caroline S. Fotograf: Tenzin Olivia Gustenhoff.
Lysfesten talte flere aktiviteter og gæster end nogensinde før, hvilket indikerer at lysfesten møder sit formål. Formålet med Lysfesten er nemlig at skabe liv på havnen og lade lys og ild samle folk i alle aldre i den ellers mørkeste tid på året. At vise hvad havnen kan - selv om vinteren. Lysfesten blev afholdt for fjerde år i træk og er et fint eksempel på den udvikling der er sket på øen de seneste år. Her har en række kulturelle aktører skabt liv i de gamle værftsbygninger. Se mere om udviklingen på havnen her på hjemmesiden.
'En kæmpe hvalfisk svømmer forbi' af Sydfyns Kulturforening. Fotograf: Tenzin Olivia Gustenhoff.