Svendborg Kommune har siden 2021 været pilotkommune i Miljøministeriets og Realdanias kampagne ’Byerne og det stigende havvand’ om, hvordan de danske kystbyer skal møde vandet i fremtiden i takt med det stigende havvand.

Havnen i Svendborg er udpeget som det område i hele kommunen, der har størst risiko for skader ved skybruds- og højvandshændelser. I Svendborg Kommune har man allerede længe arbejdet med at finde måder at tilpasse sig det klima, vi i Danmark forventer at se meget mere af i fremtiden.

Med kommunens klimahandleplan er der sat et mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer.

Den oprindelige strategi har mange svendborgensere formentlig allerede stiftet bekendtskab til: Svendborg Kommune gennemførte i 2017-18 arkitektkonkurrencen ’Den Blå Kant’. Vinderprojektet blev en sluseløsning ude i vandet frem for en digeløsning inde på kajkanten.

Pilotkommuneprojektet i ’Byerne og det stigende havvand’ er imidlertid mundet ud i to strategier, som beskriver konkrete tiltag for, hvordan havnen i etaper kan beskyttes mod stormflod. De grundige vurderinger i pilotprojektet danner grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutning, som nu kan starte et nyt kapitel om at realisere beskyttelse af Svendborg Havn.

Fra sluseporte i vand til integreret beskyttelse bygget på land

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at gå med en landfast løsning i stedet for den oprindelige strategi: Beskyttelseslinjen skal fortsætte langs havnens indre kant i stedet for at gå over Frederiksø via sluseporte på vandet. Der er en række grunde til kursskiftet:

”De væsentligste begrundelser for vores anbefaling er, at vi allerede oplever de fleste værditab ved det, der faktisk er relativt lave, men hyppige hændelser med stigende havvand. For eksempel skader på bygningernes sokler, facader, tekniske installationer, belægninger og veje. Det kalder i sig selv på, at vi kan rykke hurtig på at beskytte havnen. Det kan vi langt bedre med den nye strategi,” fortæller Anna Als, arkitekt i Havn og By i Svendborg Kommune og fortsætter:

”Derudover er port-anlæggene i den oprindelige strategi både dyre at anlægge, og vi har erfaret at de også er dyre at vedligeholde. Hvis teknikken i portene i vandet svigtede, ville vi heller ikke have en hurtig, alternativ løsning, hvor man fx kan lukke af med sandsække og plader.

Sidst, men ikke mindst, kan vi planlægge den indre beskyttelseslinje på land sammen med den øvrige byudvikling – og vi kan gøre det i mindre etaper, som gør det muligt at sætte ind enkelte steder hurtigere og også justere på sigt.”

Med den nye strategi ligger Frederiksø til gengæld udenfor den samlede beskyttelse. Det giver dog mulighed for at lave en lokal løsning, der passer til øens aktiviteter.

Kun for den sydlige del af havnen indeholder beskyttelsesstrategien fortsat en sluseport og en gangbro. Det gælder projektet for Søndre Havn. Udover at skabe beskyttelse mod stormflod, indebærer det også en gangforbindelse over vandet fra Havnepladsen til Gasværkskajen.

Borgmester Bo Hansen er glad for den nye beslutning om at ændre strategi, selvom der ligger svære overvejelser bag:

”Vi har med den nye beslutning truffet et meget modigt valg, hvor ikke alt bliver beskyttet. Beskyttelsen går langs Jessens Mole og bliver integreret i bebyggelse og terræn, hvor der er planlagt nye byområder. Dermed går vi nye veje i forhold til den løsning, der i 2018 blev besluttet med konkurrencen. Men som pilotkommune skal vi turde være ærlige og gå forrest, når vi står med en dybere indsigt, der ændrer det samlede billede. Både af hensyn til Svendborg, men også alle de kommuner, der følger vores arbejde og selv skal i gang. Det er en mere nuanceret løsning, vi vælger nu, den er billigere og mulig at etablere i mindre etaper.”