Munkestræde
Munkestræde fik en grundig renovering, i form af en trappe, over sommeren 2017 og stod færdig til indvielse den 14. september 2018.
Belægningen på trappens 28 trin er hovedsageligt mørke, brunblå, kulbrændte teglsten krydret med mønstre i røde, gule og grå sten. Mange af mønstrene er kopieret fra de facadeornamenteringer man ser i Svendborg by - heriblandt fra Sct. Nicolai apotek, Børsgården og St. Nicolaigaarden. Andre mønstre er moderne fortolkninger, eksempelvis har det store midtertrin en version af mønstret i Sarah Lunds berømte sweater.
På begge sider af trappeforløbet er der ved hjælp af en betonrendesten, en høflig afstand mellem de gamle bygninger og de nye trin. Rendestenen er i varierende bredde, med belysning der svagt oplyser trappens afgrænsning og de gamle stemningsfulde teglfacader.
Samarbejdspartnere. Idé og skitseprojekt: NOA Architects - Hovedprojekt: Liv i min By - Rådgivende ingeniør og bygherrerådgiver SWECO - Totalentreprise: Stougaard Anlæg & Pleje aps.
Krøyers Stræde
Krøyers Stræde blev renoveret i 2017, hvor trappe, mur og belægninger blev fornyet. Tanken har været at skabe en lysere og mere tryg opgang til Møllergade via en oprindelig granittrappe. Krøyers Stræde har fået navn efter den gule bindingsværksbygning, der tidligere husede købmandsfamilien Krøyer. Ved at renovere strædet er der skabt bedre forbindelser mellem by og havn for fodgængere.
Samarbejdspartnere. Renovering af granittrappe: Murermester Jesper Rasmussen Aps.
Havnerampen
Rampen ligger for foden af den meget markante facade på Ribers Gård og i direkte sammenhæng med Havnetrappen. Rampen er bygget op af gabioner begrønnet med efeu hele året. Området mellem Havnetrappen og rampen til selve p-huset, er blevet begrønnet med græsser i samme stil som ved Havnetrappen. Selve belægning på rampen er chausse-sten der afsluttes med pigsten ind mod Ribers Gård.
Samarbejdspartnere. Skitseprojekt: Land+ Landskabsarkitekter - Bygherrerådgiver og ingeniør: SWECO og Land+ Landskabsarkitekter - Totalentreprise: Stougaard Anlæg og Pleje Aps.