Lysfest bliver til cornonasikre lysglimt
Lysfest bliver til cornonasikre lysglimt
Når januar bliver til februar får Svendbrog en ny lysende udstilling til at få os godt igennem den mørke måned. Prøcis som Lysfesten var tidligere, men det hele foregår altså i år i helt ny form.
I år har øvelsen nemlig været at få spredt menneskemængder, så der ikke opstår nogen form for klynger, der kan give smittespredning. Med en månedlang lysglimt-udstilling med deltagelse af kunstnere fra hele landet er der lagt op til en smuk oplevelse, der kan nydes i små bidder i februar.
Svendborg Kommune gør derfor meget tydeligt opmærksom på følgene:
- Alle skal overholde gældende afstandskrav og forsamlingsforbud.
- Hvis man oplever at det er svært at overholde afstandskrav og forsamlingsforbuddet, beder man folk om at komme tilbage en anden gang.
- Det er muligt at se alle de nye offentlige værker alle dage fra den 30. januar til den 28. februar. Lyset er tændt fra kl. 17.30 til kl. 22.30 alle dage, i alt 150 timer.
Alle værkerne og dekorationerne er beskrevet i et nyt 'Lys i Mørket'-udstillingshæfte (se herunder) og værkerne er skabt af en blanding af lejere på Frederiksø og en række danske kunstnere, samt forskellige lokale aktører.
Her vil man få blik for og viden om, hvem kunstneren eller kunstnerne bag værkerne er og hvad værket er udtryk for.Nye muligheder
De givne omstændigheder ses af mange som udfordringer for fejringer og oplevelser, men sammenfaldet af corona, byggeri og nye lejekontrakter på Frederiksø, har vi valgt at se som mulighed for at udforske, hvad Lysfesten på Frederiksø kan være i stedet for blot at aflyse, siger Anna Als fra Svendborg Kommunes havneudviklingsteam.
- Vi prøver en masse nye ting af. Formatet, placeringen og tidsrummet er blevet kastet op til genfortolkning og nyfunden kreativitet, som hun siger.
På den vis integreres lys i hele Frederiksø som en del af det samlede byrum, hvor der i øvrigt færdes mange nye ansigter i denne tid. Dels er Frederiksø ved at undergå en større ombygning, for at skabe bedre og mere åbne byrum på havnen. Dels er 21 nye lejere, der blev fundet i efteråret begyndt at rykke ind og så småt indrette sig og forberede sig på åbning, når restriktionerne er væk.
Lys i Mørket fra 30. januar til d. 28. februar
I denne periode vil der løbende være lysdekorationer, -installationer og -værker omkring på Frederiksø. Du kan frit gå ned forbi havnen og nyde de lysende seværdigheder i denne periode.
Lys i Mørket-udstillingen falder sammen med Kyndelmisse d 2. februar, så man også holder fast i behovet for lys og varme på det, der i traditionen ses som den koldeste vinterdag.
Kontakt og yderligere info:
Koordinator Dicte Frost, lysfest@svendborg.dk