Lysfest bliver til Lysglimt i mørket

plakat for lysfest ,ed teksten "lysglimt i mørket" og datoen 30 januar til 28 februar
29. november 2020 - Anna Pia Holmgaard

Lysfest bliver til Lysglimt i mørket

Svendborgs traditionelle Lysfest på Frederiksø bliver i år til Lysglimt i mørket , der begynder i slutningen af januar og fortsætter ind i februar.

Nye omstændigheder Det er ikke blot Covid19, som Lysfesten skal forholde sig til. Frederiksø har mange skiftende ansigter i denne tid. Frederiksø er lige nu ved at undergå en større ombygning, for at skabe bedre og mere åbne byrum på havnen. Byggeriet er i gang og vil fortsætte indtil sommeren 2021. Kajen, der de sidste fire år har huset Lysfesten og alle dens mange gæster, er nu i fuldt byggeri-flor. 

Nye muligheder: Sammenfaldet af corona, byggeri og nye lejekontrakter på Frederiksø, er en mulighed for at udforske hvad Lysfesten på Frederiksø kan være” siger Anna Als fra Svendborg Kommunes havneudviklingsteam, vi troede først, vi  kunne afvikle lysfesten på den ny-etablerede parkeringsplads den 30. og 31. januar 2021. men vi måtte er kende, at de skærpede restriktioner gjorde at vi måtte tænke helt om. Derfor har vi erstattet lysfesten med en udstilling med lys - og valgt at kalde den Lysglimt i mørket. Fokus er derfor på lysinstallationer og -dekorationer. Man kan således opleve Fredriksø klædt i lys, når det passer en, og der vil desuden blive udgivet et katalog over de forskellige udstilingspunkter.

Vil du være med til at skabe årets lysfest? Alle er velkomne til at bidrage til Lysfesten på Frederiksø. Hvis du vil lave en lys-, lyd- eller videoinstallation, eller har helt andre lysende ideer, så tag kontakt til Lysfest koordinator Dicte Frost på lysfest@svendborg.dk