Strategi for landskab

Svendborg Havn ligger ved et knæk på sundet, omgivet af det kuperede istidslandskab, der danner en skålform omkring havnen.

Bebyggelsen i Svendborg By følger terrænet og er grundet form og placering i tæt kontakt med havnen og historisk tæt forbundet med den via handel, arbejdspladser og daglige aktiviteter.

Oplevelsen af havnen og byen hænger sammen med landskabets form, som bl.a. betyder, at der er fine kig fra havnen til byens huse og kirketårne og fra byen til havnens skibe og markante bygninger. I takt med udviklingen af havnen er der arbejdet målrettet med at bevare og styrke både kig og fysiske forbindelser mellem by og havn, bl.a. anlæg af Havnetrappen og nye byrum i Frederiksgade og på Frederiksø.

Flere nye byggerier på havnen er kommet til, hvor højden er diskuteret indgående for at finde den rette balance mellem tilpasningen til havnens store volumener, kigget til middelalderbyens profil og ønsket om at sikre både skalamæssig variation og god sammenhæng. Når der bygges nyt på tidligere åbne arealer, har ikke alle kig kunnet fastholdes.

Historisk har Svendborg ved øgede arealbehov til det havnenære erhverv udvidet landarealerne ud i Sundet. Derfor har kystlinjen flyttet sig fra de tidligere naturskabte brinker og strandenge til i dag at have en menneskeskabt kajlinje mod havet. Det har medført udfordringer med at den havnenære by og de store potentielle udviklingsarealer på havnen er lavtliggende og oversvømmelsestruede af vand fra alle sider.

Respekt for det omgivende landskab skal sikres gennem:

• Kig mellem byen, havnen og sundet
• Frit udsyn til byens profil med tagrygge, kirketårne og skovstykker fra udvalgte punkter på havnen
• Synlighed for markante bygning, der fungerer  som pejlemærker, fx kirker i byen og markante siloer på havnen
• Nybyggeri med placering og højde afstemt til omgivelserne, så de overordnede landskabstræk og vigtige kig ikke sløres
• Eventuelt nybyggeri underordnet Svendborgs byskala.