Strategi for kultur
Vil vil styrke de fysiske rammer for kulturaktiviteter og -oplevelser, der kan favne mange typer kulturaktører.
Kulturoplevelser i unikke miljøer
Svendborg Havn tilbyder allerede i dag unikke rammer for kulturoplevelser og -aktiviteter, som supplerer byens øvrige institutioner og miljøer.
Frederiksø er indenfor de seneste ca. 10 år omdannet til et område med et mangfoldigt kunst- og kulturliv med værksteder, udstillinger og caféer.
Rundbuehallen rummer jævnligt store events og Teater Stålhallen vil indenfor få år etablere sig på Frederiksø og tilføre en etableret kulturinstitution til havnen.
Kombineret med nye, offentlige byrum, som kan rumme både små, daglige aktiviteter og store, spektakulære begivenheder, er der skabt et unikt miljø, som besøges flittigt at både brugere, borgere og besøgende.
I samme periode er samspillet mellem havnen og byen styrket, både via fysiske rum og forbindelser – særligt Frederiksgade og Havnetrappen – og i form af aktiviteter og oplevelser, der supplerer hinanden og på den måde øger byens samlede tilbud og attraktion.
Det gør vi
Gode rammer for kulturoplevelser og -aktiviteter skal sikres via følgende strategi:
- By- og kulturlivet koncentreres omkring centrale miljøer og tyngdepunkter: på Frederiksø, i forbindelse med uddannelsesinstitutionerne på Nordre Kaj, på en fremtidig kultur og erhvervskaj på Østre Kaj samt omkring de fredede pakhuse ved Baagøe og Riber, hvor bygningerne kan omdannes til nye funktioner.
- Aktiviteter og eventuel ombygning skal tilpasses til de forskellige områders særlige karakter og understøtte visionen om en mangfoldig havn for alle.
- Kulturinstitutioner, aktiviteter og oplevelser på havnen skal supplere bymidtens, fremfor at konkurrere med disse.
- Der skal tilstræbes en variation af etablerede institutioner, foreninger og ikke-kommercielle
fællesskaber, som er tilgængelige for alle. - Den Blå Kant skal, udover højvandsbeskyttelse, bidrage til at binde de kulturelle miljøer sammen.
- Nye byrum skal gennem design, materialevalg og detaljer understrege de forskellige områders identitet og særlige kendetegn og kan suppleres med kunst.
- Formidling af kulturelle aktiviteter skal understøtte udviklingen af en mangfoldig havn og fortællingen om en stærk maritim historie og identitet.
- Kulturtilbud i ”skuldersæsonerne” kan styrke mulighederne for at udvide sæsonen.