Strategi for det maritime

I kraft af sin historie og topografiske placering er Svendborg Havn meget kompakt og omgivet af byen på flere sider bortset fra åbningen ud mod sundet. Det betyder, at de mange forskellige maritime aktiviteter, både på land og på vand, er sammenflettede.

Det er noget af det, der gør Svendborg Havn unik og attraktiv, men som også kan give konflikter, fx i forhold til miljø. Her kan man inden for en kort gåtur opleve en coaster, der losses, en slæbebåd, der bliver repareret, lystsejlere i gæstehavnen og skonnerter på træskibsbroen – og ind igennem havnen smyger en gruppe kajakker sig langs skibssiderne.

Svendborg Havn, Svendborgsund og øhavet var et mekka for 1800-tallets skibsbygning og skonnerttrafik. Her blev grunden lagt for den senere stålskibsæra. I takt med strukturudviklingen inden for skibstransport benyttes inderhavnen ikke længere til godshåndtering, og ved Østre Kaj er godstrafikken meget begrænset.

Havnen er imidlertid stadig præget af træ- og stålskibsværft, som har behov for kajer til montagearbejde og skibe, der afventer dokning.

Havnen har fortsat status som erhvervshavn og spiller stadig en væsentlig rolle som maritimt kraftcenter med både erhverv og uddannelser, fx som basishavn for forskellige serviceskibe og testfaciliteter i forhold til udvikling af autonom skibsfart.

Forandringerne har samtidig åbnet for en øget benyttelse til lystbåde og andre rekreative aktiviteter til lands og til vands.

Svendborg Havn som maritimt kraftcenter med maritime aktiviteter skal understøttes via følgende strategi:

• Havnen skal fortsat udvikles som maritimt kraftcenter i et tæt samarbejde mellem kommune, uddannelser og det maritime erhvervsliv.
• Havneområdernes forskellige identitet og funktion skal understøtte visionen om et maritimt kraftcenter, herunder både traditionelle og moderne maritime erhverv, samt en mangfoldig havn for alle, herunder fritidssejlere i mange slags fartøjer samt borgere og besøgende på kajkanten.
• Der skal løbende være fokus på at afdække og håndtere eventuelle miljø- og sikkerhedskonflikter.
• Den Blå Kant skal, udover højvandsbeskyttelse, sikre attraktive byrum og give plads til mange forskelligartede skibsanløb. Det betyder, at nogle kajer skal indrettes så de forener rekreativ anvendelse, let trafik af og lastbil- og servicetrafik.
• En zone langs alle kajer skal friholdes for anlæg, byudstyr og beplantning.
• Udvikling af havnen tager afsæt i havnens særlige maritime identitet og skal understøtte de historiske, fysiske og sociale miljøer, som udspringer af den.
• Samarbejder mellem kommune, institutioner, foreninger, ildsjæle og eksperter med interesse for at bevare og aktivere den maritime kulturarv skal understøttes bedst muligt.