Strategi for anvendelse

Som næsten alle andre danske havne har Svendborg Havn inden for de seneste omtrent 30 år undergået en markant forandring. Efter århundreder med træskibssejlads og begrænsede havnearealer ekspanderede havnen i 1800-tallet i udstrækning og endte som et erhvervsområde med gods på kajerne, produktion og oplag i et tæt samspil.

Det meste af havneområdet er således bebygget, nogle steder meget intensivt. Det er den anvendelse, som i store træk har efterladt havnen med dens nuværende bygningsmæssige profil. Men indholdet i bygningerne – anvendelsen – er forandret.

Det gælder stort set over alt: Kelloggs’ produktions- og lagerbygninger med kontorer og fritidsformål, Toldboden med private kontorer og service, værftsbygninger med kultur og restauranter, en tømmerplads med nye boliger osv. Havnen har tilpasset sig en ny virkelighed, hvor næsten al produktion er flyttet bort og godstransporten primært sker på lastbiler.

Den nye og meget mere sammensatte havn er imidlertid ikke bare et resultat af en samfundsmæssig forskydning. Bevidst prioritering og planlægning har betydet, at havnen ikke er blevet et nyt rendyrket bolig eller erhvervsområde.

Det har været væsentlige pejlemærker for omdannelsen, at fastholde en blanding af funktioner med plads til både erhverv, uddannelse, boliger, kultur og byliv. Derfor er det sikret i planlægningen, at der fortsat er mulighed for havneerhverv i form af værfter på Frederiksø, og at der er tilstrækkelig afstand mellem erhvervet og mere miljøfølsomme anvendelser som fx boliger. Med udviklingsplanen ændres anvendelsen på Østre Kaj fra et område med havnerelateret erhverv til et mere blandet byområde med mulighed for bl.a. maritime erhverv, service og kultur (men ikke boliger).

En blandet byområder med adgang for alle skal sikres via følgende strategi:

• Sikre fortsat udvikling af havnen som maritimt kraftcenter med mulighed for både traditionelle havneerhverv og moderne, maritime erhverv
• Anvende uddannelser og ungdomsmiljøer som driver for udvikling på havnen.
• Sikre en balance mellem erhverv og andre byfunktioner for at sikre mangfoldighed og variation
• Sikre en balanceret indbyrdes placering af miljøbelastende og miljøfølsomme funktioner for at undgå miljøkonflikter
• Planlægge for og udbyde arealer med forskellige boligtyper, størrelser og målgrupper, herunder boformer med vægt på fællesskaber
• Sikre at ny anvendelse tager afsæt i havnens særlige, mangfoldige miljø og bygge videre på områdets liv, kulturarv og identitet
• Prioritere funktioner, som bidrager til havnens liv med åbenhed og tilgængelighed, særligt i stueetagerne og mod de offentlige byrum og kajer
• Sikre plads til udsatte og marginaliserede grupper, fx ved at bevare Den Blå Lagune
• Sikre at en begrænset detailhandel bidrager til havnens særlige liv og supplerer bymidtens tilbud frem for at konkurrere med dem. Af samme årsag kan der ikke placeres dagligvarebutikker på havnen.